Hvad koster en aktie?
Aktier koster kr. 300.000.
Hvad går aktiekapitalen til?
Den indbetalte aktiekapital går til at købe stedet kontant samt dækker de omkostninger, der er forbundet med gennemførelse af købet. Der er desuden afsat midler til indretning, indkøb af bookingsystem og likviditet til driftsstart. Se købsbudget.
Er der nogen uforudsete udgifter?
Nej, du vil som aktionær altid kende dine udgifter, som ikke kan blive større end de månedlige fællesudgifter. Der er i købsbudgettet afsat midler til indretning, ombygning, indkøb af bookingsystem samt driftsstart. Driftsbudget omfatter hensættelse til vedligeholdelse. Konceptet er at vedligeholdelse betales kontant, og at der hensættes løbende til større fremtidige opgaver, således at foreningen holdes gældfri. Initiativtagerne har 30 års erfaring fra lignende projekt i Norge, 4 år fra lignende projekt i Provence Frankrig ved Cotignac og 2 år fra lignende projekt i Toscana i Italien ved Montecatini Terme.
Hvilke omkostninger har Casa Rural El Olivar ?
Som med alle andre ferieboliger er der omkostninger forbundet med drift. Qua dets størrelse er omkostningerne naturligvis tilsvarende større end for et enfamiliehus. Driftsomkostninger omfatter el, vand, varme, drift, administration, vedligeholdelse, reparationer, forsikring, skatter og afgifter m.m. Se driftsbudget.
Hvilke indtægter har Casa Rural ?
Der er to typer indtægter:
1) det faste bidrag på kr. 8.000 om året per aktie
2) betaling for ophold.
Hvad går indtægterne til?
Ejerskabet er et aktieselskab – der sker ingen udbytteuddeling, og det er ikke hensigten at akkumulere formue ud over det, der løbende skal hensættes til vedligehold i henhold til vedligeholdelsesplan. Alle indtægter går til den løbende drift – herunder pasning af fællesarealer og grønne områder – administration, løbende vedligeholdelse af ejendommen, fornyelse og udskiftning af inventar samt skatter, afgifter og forbrugsudgifter (el, vand, varme m.m.) Der hensættes årligt et beløb til fremtidig vedligeholdelse.
Betaler man fællesudgifter?
Hver aktionær betaler kr. 8.000 om året i fællesudgifter.
Hvad sker der, hvis en aktionær misligholder at betale den årlige udgift på 8.000?
Aktionærer, som eventuelt kommer i restance, vil få sat deres brugsret i bero, indtil skyldigt beløb er betalt. I sidste ende kan generalforsamlingen træffe afgørelse om tvangssalg af aktien og et skyldigt beløb vil blive modregnet heri.
Skal man betale dansk ejendomsskat?
Nej. Du ejer en dansk aktie og er som aktionær underlagt gældende regler herfor, dvs. dansk selskabslov. Aktier kan frit afhændes i henhold til aktionæroverenskomsten. Bemærk, at salg sker til markedspris, dvs. følger udbud og efterspørgsel, og køber skal tiltræde ejeraftalen.
Kan man optage lån med sikkerhed i ejendommen?
Investering i Mit spanske Slot foretages som et kontant indskud på lige fod med alle andre aktiekøb.
Kan man købe mere end en aktie?
Ja. For hver aktie får du minimum 6 ugers brugsret af Casa Rural, så hvis du køber flere aktier, får du tilsvarende flere ugers brugsret.
Kan man dele en aktie til andre?
Til en aktie er der knytte en brugsret, denne omfatter aktionærens ægtefælle, fælles forældre, børn og børnebørn. Alle disse kan – med aktionærens accept – selvstændigt bestille ophold. Alternativt kan du istedet tildele aktionnær ret, og dermed brugsret, til 2 navngivne vennepar og deres børn.
Kan man sælge sin aktie?
Du kan til enhver tid sælge din aktie, hvis du måtte ønske det. Der er en frist på 3 uger hvori aktien skal tilbydes til de øvrige aktionærer til den salgspris som du sætter. Efter fristens udløb kan aktien sælges frit til højestbydende – prisen afgøres af efterspørgsel og udbud. En ny køber skal tiltræde ejeraftalen. Det vil være naturligt, at bestyrelsen har en liste over potentielle købere, ligesom det vil være naturligt at spørge eksisterende aktionærer, om de ønsker at købe en aktie yderligere til en given pris.
Kan man testamentere sin aktie til andre?
Ja. Erfaringsmæssigt overdrages aktien oftest til børn eller andre nærtstående. Forudsætningen er dog altid, at den nye aktionær tiltræder ejeraftaler.
Holder budgettet for driften?
Teamet bag Mit spanske Slot har mange års erfaring fra et lignende projekt i Norge, som har fungeret siden 1993, et lignende projekt i Frankrig i drift siden 1. juni 2018 og et lignende projekt i Toscana ved Montecatini Terme. Budgettet kalkulerer med såvel drift som vedligeholdelse, herunder en rullende vedligeholdelsesplan. Se driftsbudget. I sidste ende er det generalforsamlingen, der fastlægger ambitionsniveauet for driften. Princippet er meget enkelt, alle omkostninger betales kun af en kilde, nemlig aktionærerne. En del betales, som et fast løbende bidrag kr. 8.000 om året. Og en del betales i form af bidrag til driften, når men benytter sin brugsret, p.t. kalkuleret til kr. 210 per døgn per person.
Kan man bruge pensionsmidler til at købe en aktie?
Vi anbefaler at du taler med din bank/finansiel rådgiver om køb af B-aktie for pensionsmidler. Der er også nogle, som køber aktien i deres Holding selskab. Det er ikke noget som Mit spanske Slot kan involveres i, da holdninger varierer meget fra bank til bank, men flere har købt aktier for deres ratepension. Se artikel fra BDO Danmark her:
https://www.bdo.dk/da-dk/faglig-info/skat-og-moms/skat-og-moms-2023/kob-af-unoterede-aktier-for-pensionsmidler