Efter at Palacete de Cazulas er købt og betalt kontant, bidrager alle aktionærer med et beløb til alle de faste omkostninger på kr. 8.000 om året. Derudover koster det gennemsnitligt ca. kr. 210 pr. overnatning pr. person, til de variable omkostninger. Læs mere – driftsbudgettet
Palacete de Cazulas drives i dag som eksklusivt hotel med 5* ud af 5* på Tripadvisor og kan derfor tages i brug umiddelbart efter overtagelsen. Alle boliger er færdigindrettet i smagfuld og romantisk andalusisk stil med mange originale detaljer. I alle boliger er der aircondition/varme og eget køleskab. Palacete de Cazulas rummer 15 ferielejligheder foruden en lang række fællesfaciliteter, som swimmingpool, tennisbane, haver og terrasser, udendørsgrill, opbevaring til cykler mm. Der er udsigt til Andalusiens smukke bakker og de berømte hvide byer.
Fra købstidspunktet benyttes Palacete de Cazulas alene til ophold for os aktionærer, vore familier og medrejsende venner. Ved fuld belægning er der kapacitet til 15 familier.
Ejerskabet bygger på 28 års erfaringer fra et lignende koncept i Norge, hvor 160 familier sammen ejer et skihotel.
Hver ejer er garanteret minimum 6 ugers ophold årligt på Palacete de Cazulas, hvor et fleksibelt, transparent og retfærdigt bookingsystem sikrer, at ingen forfordeles – alle er lige.
Princippet er, at du kommer når det passer dig og disponerer over et eller flere værelser alt efter, hvor mange medrejsende du medbringer. Dit ophold kan være kort eller langt, da der ikke er fast uge udlejning.