Slot i Spanien
Lækker beliggenhed i Sydspanien.
Der er ikke mange der kan bryste sig af at være medejer af et slot i Spanien fra 1492. Palacete de Cazulas emmer af historie. Der venter dig gode kulturelle og historiske oplevelser i smukke Andalusien. Slottet drives i dag som eksklusivt hotel med 5* ud af 5* på Tripadvisor og kan derfor tages i brug, umiddelbart efter overtagelsen. Alle boliger er færdigindrettet i smagfuld og romantisk andalusisk stil med mange originale detaljer. Slottet rummer 19 ferielejligheder foruden en lang række fællesfaciliteter, som swimmingpool, tennisbane, haver og terrasser, udendørsgrill, opbevaring til cykler mm. Fra slottet er der udsigt til Andalusiens smukke bakker og de berømte hvide byer.
Et arkitektonisk perle – eget slot i Spanien
Den første registrering af Palacete de Cazulas er i 1492 (året hvor Columbus kom til Amerika). Hovedtårnet, biblioteket og stuen er over 200 år gamle. Granadino arkitektoniske stil består af et tårn ved siden af en bygning på to etager, ofte kun med et rums bredde. Hovedvæggene er bygget af sten foret med kalkmørtel. Nogle vægge har en tykkelse på 1 meter. Til højre for det forreste tårn (hovedtårnet) er der en flisemosaik af San Francisco de Paula som blev brugt som skydeskive under Borgerkrigen. I slottets bygninger og haven mærker du historiens vingesus hver gang du opdager et gammelt våbenskjold eller en håndmalet antik flise.
Læs mere om klassisk arkitektur i Granada provinsen her.