Ideen bag Mit spanske Slot
Mere lader sig gøre, når man er flere
Mange har en drøm om en feriebolig under sydlige himmelstrøg – varme og dejlig mad det meste af året.
Det er imidlertid både dyrt og besværligt at købe og vedligeholde en feriebolig langt hjemmefra, hvis man har den alene. Samtidig følger nærmest en forpligtelse til fremadrettet at benytte den nyerhvervede feriebolig i de fleste ferier. Drømmen risikerer at blive en tung møllesten om halsen.
Ved at mange familier løfter i samlet flok, kan vilde drømme blive til virkelighed.
Deleøkonomi og ferielejlighed i Sydspanien giver i al sin enkelthed god mening.
Flere familier ejer en feriebolig sammen, i stedet for at eje hver sin egen, som typisk står tom en stor del af året.
Deleøkonomi reducerer ressourcespild, fællesskabet beriger tilværelsen og vi kan få en meget bedre kvalitet ved at købe sammen.
Og det er så billigt, at I også kan tillade jer at holde ferier andre steder.
Fleksibilitet:
Forskellen på mit spanske slot og andre delelejligheder (udover den usædvanligt lave pris) er fleksibiliteten.
Du er ikke bundet til en bestemt lejlighed eller bestemte datoer.
Du kan tage alene derned eller sammen med andre – de uger eller dage, der passer dig bedst.
Familien:
Samtidigt er det virkelig noget, der giver mange point i familien. Børn og børnebørn kan selv tage derned eller I kan arrangere en meget billig fælles rejse med hele familien, hvor der er noget for alle generationer. De aktive kan dyrke vandsport, vandring eller cykling, mens andre kan nyde stilheden og fred og ro. Der er meget kort køreafstand til flere fantastiske byer som Granada, Cordoba og Malaga.
Og hvis I har teenagere med, som gerne vil bo lidt for sig selv, er der også gode muligheder for dem.
Venner:
I kan tage venner med derned og fælleskabet giver grobund for nye venskaber blandt de andre ejere af mit spanske slot.
Vi kan se på de andre slotte, vi har startet op, at mange udvikler venskaber, booker sig ind samtidigt og også ses i Danmark, når de ikke er på ferie.
Der er også flere vennepar, som køber en aktie hver, så de nemt kan mødes med vennerne, når de tager på ferie.
Sammen køber vi feriestedet Casa Rural El Olivar i Andalusien i Spanien. Alt betales kontant. Du og din familie bliver medejer af et sted, som er uden for rækkevidde for de fleste. Alle de praktiske udfordringer, der følger med ejerskabet bliver løst i et professionelt set up.
Investeringen på kr. 270 – 300.000 for at blive medejer er en sikker langsigtet investering i det gode liv.
Efter at Casa Rural El Olivar er købt, bidrager alle aktionærer med et beløb til alle de faste omkostninger på kr. 8.000 om året. Derudover koster det gennemsnitligt ca. kr. 210 pr. overnatning pr. person, til de variable omkostninger.
Casa Rural El Olivar drives i dag som et populært feriested og kan derfor tages i brug, umiddelbart efter overtagelsen. Alle boliger er færdigindrettet i smagfuld og autentisk andalusisk stil. I alle boliger etableres der aircondition/varme og eget køleskab. Casa Rural El Olivar rummer 9 ferielejligheder foruden en lang række fællesfaciliteter, som swimmingpool, bordtennis, haver og terrasser, stort udendørskøkken, opbevaring til cykler, 5 el cykler og kajakker mm. Der er udsigt til Andalusiens smukke bakker og de berømte hvide byer.
Fra købstidspunktet benyttes Casa Rural El Olivar alene til ophold for os aktionærer, vore familier og medrejsende venner. Ved fuld belægning er der kapacitet til 9 familier med 20 personer.
Denne ejerskabsmodel bygger på 28 års erfaringer fra et lignende koncept i Norge, hvor 160 familier sammen ejer et skihotel. I 2018 købte 179 familier Mit franske Slot Les 4 Moulins i Provence og i 2020 købte 212 familier Mit italienske Slot Villa Stabbia, nu kaldet Villa Vangile, i Toscana.
Som ejer er du garanteret minimum 6 ugers ophold årligt på Casa Rural El Olivar, hvor et fleksibelt, transparent og retfærdigt bookingsystem sikrer, at ingen forfordeles – alle er lige. Brugsretten er reguleret i en ejeraftale og kan deles med hhv. dine forældre, dine børn, børnebørn eller som alternativ, med 2 gode vennepar og disses respektive børn.
Princippet er, at du kommer når det passer dig og disponerer over et eller flere værelser alt efter, hvor mange medrejsende du medbringer. Dit ophold kan være kort eller langt, da der ikke er fast uge udlejning.