Casa Rural El Olivar
Mange har en drøm om en feriebolig under sydlige himmelstrøg. Det er imidlertid både dyrt og besværligt at købe og vedligeholde en feriebolig langt hjemmefra. Samtidig følger nærmest en forpligtelse til fremadrettet at benytte den nyerhvervede feriebolig i de fleste ferier. Så en dyr bolig i udlandet kan risikere at blive en tung møllesten om halsen!
Men ved at mange løfter i samlet flok, kan vi med lave udgifter få vores drømme blive til virkelighed. Vi undgår at skulle slå græs eller tale med håndværkere, når vi kommer på ferie. Vi kan deltage i et fællesskab med de andre aktionærer, når vi har lyst – og holde os for os selv, når det passer os bedre. Der er god plads og hvis vi har teenagebørn med, som gerne vil bo i et værelse lidt på afstand fra os er der gode muligheder for det, idet konceptet er super fleksibelt.
Sammen køber vi et feriested i fællesskab.
Casa Rural El Olivar ligger perfekt i det ægte autentiske Andalusien i Spanien.
Alt betales kontant. Du og din familie bliver medejer af et sted, som er uden for rækkevidde for de fleste.
Alle de praktiske udfordringer, der følger med ejerskabet bliver løst i et professionelt set up.
Efter at Casa Rural El Olivar er købt og betalt kontant, bidrager alle aktionærer med et beløb til alle de faste omkostninger på kr. 8.000 om året. Derudover koster det gennemsnitligt ca. kr. 210 pr. overnatning pr. person, til de variable omkostninger. Læs mere – driftsbudgettet
Casa Rural El Olivar drives i dag som eksklusiv landlig pension/gæsthus, med smuk beliggenhed blandt de andalusiske olivenlunde og med udsigt over bakker mod den blå sø. Casa Rural El Olivar er det perfekte sted at slappe af i landlige omgivelser, dog tæt på by med restauranter og bar samt seværdigheder og naturoplevelser. Faktisk ligger stedet blot 1 time fra de enestående spanske byer Malaga, Cordoba og Granada. Feriestedet er bl.a. tildelt Tripadvisor 2020 Travellers Choice Best of the Best. Casa Rural El Olivar kan tages i brug umiddelbart efter overtagelsen.
Det er nemt at komme til Casa Rural som ligger på en mindre vej fra byen Iznajar. Her er der god gæsteparkering omgivet af modne neria.
Alle boliger er færdigindrettet i smagfuld og andalusisk stil med klinkegulv og trælåger og -døre – alle fremskaffet i lokalområdet. I alle boliger bliver der aircondition/varme og eget køleskab. Casa Rural El Olivar rummer 9 ferielejligheder foruden en lang række fællesfaciliteter, som infinite swimmingpool, terrasser, udendørskøkken, bordtennis, kajakker, opbevaring til cykler mm. Der er spektakulær udsigt til Andalusiens bløde bakker og den lange Iznajar sø på 36 km. Den hvide by Iznájar ligger syd for nationalparken La Subbética.
Fra købstidspunktet benyttes Casa Rural El Olivar alene til ophold for os aktionærer, vore familier og medrejsende venner. Ved fuld belægning er der kapacitet til 9 familier.
Ejerskabet bygger på 30 års erfaringer fra et lignende koncept i Norge, hvor 160 familier sammen ejer et skihotel.
Hver ejer er garanteret minimum 6 ugers ophold årligt på Casa Rural El Olivar, hvor et fleksibelt, transparent og retfærdigt bookingsystem sikrer, at ingen forfordeles – alle er lige.
Princippet er, at du kommer når det passer dig og disponerer over et eller flere værelser alt efter, hvor mange medrejsende du medbringer. Dit ophold kan være kort eller langt, da der ikke er fast uge udlejning.