Hvordan?
Det danske aktieselskab, Mit spanske Slot a/s samler 72 familier, som sammen køber en eksklusiv feriebolig i Spanien. Prisen for at blive aktionær i Mit spanske Slot a/s er 300.000 kr. (dog kun 270.000 kr. for de første 40, der køber en aktie i mit spanske slot) . Vi køber og betaler alt kontant.
Alt efter dansk lovgivning
Selskabet, Mit spanske Slot a/s ejer den fælles feriebolig. Al lovgivning omkring din aktie er reguleret af dansk lovgivning. Du kan frit sælge eller overdrage aktien.
Der bliver ansat en bestyrer, som står for den daglige drift af Casa Rural El Olivar.
Fordelen ved at være mange er, at alt kan håndteres professionelt, lige fra håndtering af bookinger, afholdelse af den årlige generalforsamling, rengøring af boligerne og fællesarealer, pasning af swimmingpoolen, havearbejdet, bygningernes vedligeholdelse og meget mere.
Omkostningerne til den løbende drift og vedligeholdelse udgør kr. 8.000 om året i fast bidrag og ca. kr. 210 pr. overnatning pr. person.
Aktionæraftale skaber tryghed
Alle aktionærer underskriver en ejeraftale, som detaljeret beskriver alt om køb, drift og fordeling af ophold, rettigheder og forpligtelser. Aftalen kan kun ændres med 2/3 flertal af stemmerne på den årlige generalforsamling.
Hele projektet er designet, så det giver mest mulig tryghed, både juridisk og økonomisk, hvor alt er åbent og transparent for alle. Ingen aktionærer har særlige rettigheder.
Alle garanteres minimum 6 ugers ophold
Booking af ophold sker via et online bookingsystem. Systemet har stået sin prøve i vores norske skihotel gennem 30 år, i Mit franske Slot a/s (i drift siden 1. juni 2018) og i Mit italienske Slot a/s (i drift siden 1. januar 2021). Et pointsystem sikrer objektivitet og transparens i forhold til tildeling af perioder og boliger. Hver aktionærfamilie er garanteret mindst 6 ugers ophold hvert år, hvilket er mere end de fleste kan nå at benytte. Børn, børnebørn og forældre har aktionær ret og kan benytte stedet. Er din familie lille, kan du frit vælge at give op til 2 vennepar og deres børn aktionærret.
Du bestemmer selv hvornår og hvordan, dem du tildeler aktionær ret anvender dine 6+ ugers ret til ophold. Du bestemmer hvem du rejser sammen med, mængden af værelser du disponerer over og længden af hvert ophold. Der skal blot altid være en med aktionær ret til stede.